Rally en hundesport

Gå til indhold

Hoved menu

Champion

RALLY - CHAMPIONKLASSEN

Skift side foran. Før skiltet passeres og med hunden i pladspositionen dirigeres hunden til at bytte side fra foran føreren der holder banelinjen. Skiftet skal ske i en flydende bevægelse uden stop. I Championklassen kan der højrehandles 3 øvelser før næste sideskift.

Skift side bagved. Før skiltet passeres og med hunden i pladspositionen dirigeres hunden til at bytte side bagved føreren, der holder banelinjen.. Dette skal ske i en flydende bevægelse uden stop. I Championklassen kan der højrehandles 3 øvelser før næste sideskift.

STOP - hund foran rundt - STOP. Teamet stopper og hunden sætter sig. Hunden dirigeres til at bytte side fra venstre til højre eller omvendt, foran føreren og med front mod denne. I Championklassen kan der højrehandles 3 øvelser før næste sideskift.

STOP - hund bagved rundt - STOP. Teamet stopper og hunden sætter sig. Hunden dirigeres til at bytte side fra venstre til højre eller omvendt, bagved føreren og med front mod denne. I Championklassen kan der højrehandles 3 øvelser før næste sideskift.

Tunnel. Efter skiltet og direkte fra pladspositionen dirigeres hunden gennem tunnelen, mens føreren fortsætter fremad uden opstandsning, afventning eller stop. Efter hundens passage fortsætter teamet til den næste øvelse med hunden i pladsposition.

STOP - 1, 2 skridt baglæns - hund bakker - STOP. Teamet stopper og hunden sætter sig. Hundeføreren tager 1 skridt baglæns mens hunden holder pladspositionen ved at rejse sig, bakke og sætte sig igen. Hundeføreren tager 2 skridt baglæns mens hunden holder pladspositionen ved at rejse sig, bakke og sætte sig igen før teamet igen fortsætter fremad.

Send over 2 spring. Efter skiltet og direkte fra pladspositionen dirigeres hunden over springene, mens føreren fortsætter fremad uden opstandsning, afventning eller stop. Efter at hunden har sprunget i den rigtige retning, fortsætter teamet til den næste øvelse med hunden i pladsposition. Hvis længdespringet anvendes skal det være første spring.

Dæk under gang - Gå rundt. Fra fri ved fod og uden at tøve får føreren hunden til at lægge sig og går venstre omkring hunden. Føreren kan gøre et kort holdt i pladspositionen inden der fortsættes til næste øvelse. Hunden fortsætter direkte fra dæk.

STOP - Dobbeltspring - ro - spring - STOP. Teamet stopper før springene og hunden sætter sig. Føreren bliver stående mens hunden sendes over springene, stoppes på modsat side i en selvvalgt position og derefter kaldes tilbage og sætter sig direkte i pladspositionen. Teamet fortsætter herfra i banens retning.

STOP - send fremad - Stå. Under gang drejer teamet i retning mod keglen før hunden sætter sig ned. Når hunden sidder dirigeres den til at løbe frem (ca. 5 meter) til en afvigende kegle og stå (indenfor 1 meter fra keglen). Herefter fortsætter føreren fremad. Næste øvelse skal være "Indkald under gang".

Sit under gang - Gå rundt. Fra fri ved fod og uden at tøve får føreren hunden til at sætte sig og går venstre omkring hunden. Føreren kan gøre et kort holdt i pladspositionen inden der fortsættes til næste øvelse.

Stå foran – Bak - Fremad. Under gang kalder føreren hunden ind foran sig hvor den skal stå med front mod føreren. Hunden dirigeres derefter til at bakke, mens føreren bliver stående. Når den har bakket mindst 3 hundelængder går føreren videre fremad, overhaler hunden og får den i pladsposition. Det er valgfrit om det sker til højre eller venstre, men skal ske i en flydende bevægelse.

Tilbage til indhold | Retur til hoved menu